Udvikling af nye produkter er ofte en omfattende proces, der involverer mange indbyrdes afhængige faser og parametre. Demeco forstår, at de interne arbejdsgange fra kunde til kunde varierer. Derfor ønsker vi en tæt dialog med vores kunder for at identificere de individuelle behov, samt skræddersy vores håndtering af projektet til kundens projektorganisation. Ved projektstart sætter vi os sammen med kunden, og får fastlagt målene. Vi skitserer i fællesskab med kunden en handlingsplan, der definerer parternes involvering og giver mulighed for optimal projektstyring.
Klik på nedenstående for en uddybende beskrivelse:
Det typiske scenarie for Demeco teamet er, at kunden har et defineret koncept og flere af kravene til produktet ligger fast. Desuden er en række af projektets målsætninger og begrænsninger kendte; men der vil også være en række ukendte parametre.
Demeco vil så i fællesskab med kunden gennemgå hele konceptet i detaljer for at identificere de ukendte parametre.
Demeco vil derefter forelægge løsningsmulighederne og tilbyde løsninger på projektets delelementer, såsom sourcing af komponenter, design overvejelser, prototype fremstilling, forhold omkring produktionen, samt specialværktøj.
Afhængig af projektets omfang kan Demeco også rådgive om, og anbefale specialister, som måtte være nødvendige i relation til projektet, som for eksempel PCB layout eller software programmering.